---
title: "Hvad koster det at få fjernvarme?"
description: "Se hvad det koster at blive tilsluttet til fjernvarme"
date: "2026-07-24"
created: "2026-07-22"
---

[Hjem](https://grevefjernvarme.dk/)

                    [Ny kunde](https://grevefjernvarme.dk/ny-kunde)

                [Hvad koster det at få fjernvarme?](https://grevefjernvarme.dk/ny-kunde/hvad-koster-det-at-faa-fjernvarme)

# Hvad koster det at få fjernvarme?

## Bliv tilsluttet for 34.995 kr.

Skifter du fra olie, naturgas, varmepumpe eller elvarme, kan du blive tilsluttet fjernvarme til en kampagnepris på 34.995 kr.

**Kampagneprisen dækker:**

- Etablering af stikledning frem til din bolig
- Husindføringsskab ved ejendommen
- Din andel af etableringen af det nye fjernvarmenet i området

Kampagneprisen gælder fra det tidspunkt, hvor vi åbner for tilmelding i et område, og indtil vi har etableret fjernvarmen i området.

Herefter er tilslutningsprisen 116.250 kr.

###
        💡 Etableringsbidrag

      En del af udgifterne til udbygningen af fjernvarmenettet betales via et etableringsbidrag, som opkræves sammen med den årlige varmeregning. Da vi er et forbrugerejet selskab, skal alle investeringer dækkes af forbrugerne selv. Det er derfor kun forbrugere der bliver tilsluttet i de nye områder der skal betale etableringsbidrag.

Etableringsbidraget betales i 30 år og beregnes ud fra boligens registrerede boligareal i BBR med 30 kr. pr. m² om året. Herefter bortfalder bidraget.

                            [Læs mere om vores priser](https://grevefjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/adb922b7-af3e-4ba1-bda9-151cfe80db31)

![](https://grevefjernvarme.dk/i/MOLIRIMEDIA/66bc2fd5-d8b9-47af-eeb3-08dd6148a5be?width=1920)

## Den indvendige installation

Når du skifter til fjernvarme, skal dit fyr udskiftes med et fjernvarmeanlæg.

Vi tilbyder en abonnementsordning til 250 kr. månedligt.

Vælger du vores abonnementsordning, ejer, leverer og installerer vi dit nye fjernvarmeanlæg og fjerner dit gamle fyr. Vi sørger for service og vedligehold samt udskiftning, når din unit er udtjent – så er du altid sikker på, at der er varme i dit hjem.

[Læs mere](https://grevefjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/3f157b5e-ed59-44cb-9f0b-742e37e1375f)

## Oftest stillede spørgsmål

###

                                    Kan jeg få håndværkerfradrag?

## **Du kan ikke få håndværkerfradrag for tilslutningsarbejde og ydelser der er omfattet af abonnementsordning.**

### Hvad dækker fradraget?

Håndværkerfradraget kan dog anvendes på en række energiforbedringer i private boliger, herunder:

**Varmestyringsanlæg, fx:**

- Installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostatventiler
- Vejrkompenseringsanlæg
- Urstyring
- Cirkulationspumper.

**Anlæg til vandbåren varme, fx:**

- Installation, reparation eller udskiftning af radiatorer
- Gulvvarmeslanger og rørføring
- Eftersyn af varmeanlæg

**Fjernvarmeunits\*, fx:**

- Installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholdere

**Værd at vide**

- Fradraget dækker kun arbejdsløn – ikke materialer.
- Du kan ikke få fradrag for tilslutningsarbejde (f.eks. stikledning til huset).
- \*Du kan ikke få fradrag på installation af fjernvarmeanlæg, hvis du har indgået en abonnementsaftale.
- Du skal selv indberette dine fradragsberettigede udgifter til SKAT.

Du kan finde flere oplysninger om fradragsmulighederne hos SKAT [her](https://skat.dk/borger/fradrag/servicefradrag/haandvaerkerfradrag "her")

###

                                    Kommer der ekstra udgifter?

**Afkobling af gas**

Der kan være ekstra udgifter til afmelding af gas, afkoblingsgebyret kan dog søges dækket af statens afkoblingspulje. Du skal selv opsige din gasforsyning hos Evida. Vi anbefaler at du først afmelder din gas, når du kender din installationsdato. Du kan få mere information om afkobling af gas her: https://evida.dk/frakobling/

**Den interne installation**

Hvis du vælger abonnementsordning er dette inkl. levering, installation og bortskaffelse af det gamle fyr. Der kan være ekstra udgifter hvis du vil have udført ekstra arbejde af VVS'eren (feks. udskiftning af termostater osv.). Har du en skorsten eller et aftræksrør der skal lukkes er det noget du selv stå for eller tilkøber hos VVS installatøren.

Her kan du læse mere om [Abonnementsordning](https://grevefjernvarme.dk/eksisterende-kunde/abonnementsordning "Abonnementsordning")

Hvis du vælger at købe dit eget fjernvarmeanlæg skal du selv indhente et tilbud fra en VVS'er for installationen og bortskaffelse af dit gamle fyr.

###

                                    Hvad koster tilslutning efter kampagneperioden?

Hvis du tilmelder dig fjernvarme efter kampagneperioden opkræves et ekstra genopgravningsbidrag på 81.250 kr., da vi skal hyre nye gravefolk, maskiner og rør kun til dig.

Så du sparer 81.250 kr. ved at vi kan udnytte stordriftsfordelene ved at anlægge alle stik på din vej på én gang.

En senere tilslutning er kun muligt, hvis minimums tilslutningsprocenten på 60% er opnået i ens område.

###

                                    Hvad koster opvarmning med fjernvarme? Se en eksempel varmeregning

**Eksempel huset er det gns. parcelhus i Greve:**

Boligareal: 136 m2

Gasforbrug: 1.485m3 (14,7 MWh)

Byggeår: 1960-1980

#### Årlige varmeregning med fjernvarme uden abonnementsordning

Årlige varmeregning med fjernvarme|  | **Fo** **rbrug** | **Enhedspris** | **Beløb i kr.** |
| --- | --- | --- | --- |
| Variable bidrage |
| Varmeforbrug Mwh pr. år | 14,7 MWh | 337,50 kr./MWh | 4.961 |
| Afkøling |  | 30 ^o^C |  |
| Cirkuleret fjernvarmevand | 420 m3 | 6,48 kr./m3 | 2.720 |
| Faste bidrage |
| Arealbidrag | 136 m2 | 35,39 kr./m2 | 4.813,00 |
| Etableringsbidrag | 136 m2 | 30,00 kr./m2 | 4.080,00 |
| Måler | 1 | 375,00 kr. | 375,00 |
| -/Abonnementsordning |  |  |  |
| **Samlet årlig varmeregning inkl. moms** |  |  | **16.948,00** |

\*Priser er pr. 1. januar 2026 og inkl. moms. Gældende priser vil fremgå af Greve Fjernvarmes prisoversigt.

*14,7 MWh svarer til ca. 1.485m3 gas (Kilde: sparenergi.dk)*

###

                                    Flere ofte stillede spørgsmål

[Ofte stillede spørgsmål](https://grevefjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/26524b36-51c1-4b85-a4b3-7a43bc3a3048)

### Hvad koster opvarmning med fjernvarme?

Indtast oplysninger om din bolig og dit varmeforbrug, og få et hurtigt prisoverslag.

                                [Prøv prisberegneren](https://grevefjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/5b4c97b9-b30f-490e-b89d-4b59ca0e5b0d)
