---
title: "Status for tilmelding til fjernvarme i Karlslunde"
description: "Her kan du følge resultatet for de forskellige fjernvarmeprojekter i Karlslunde."
date: "2026-09-01"
created: "2026-09-01"
---

[Hjem](https://grevefjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://grevefjernvarme.dk/nyheder)

                [Status for tilmelding til fjernvarme i Karlslunde](https://grevefjernvarme.dk/nyheder/status-for-tilmelding-til-fjernvarme-i-karlslunde)

# Status for tilmelding til fjernvarme i Karlslunde

## Status på fjernvarmeprojektet i Karlslunde

###

                                    Åsager, Rugager, Græsager, Hirseager, Hørager, Firhøj og Egedal

### **Status på fjernvarmeprojektet i Åsager, Rugager, Græsager, Hirseager, Hørager, Firhøj og Egedal**

Fase 2 etape 2

Interessen for fjernvarme er fortsat stor, og den aktuelle tilmeldingsprocent ligger nu på 56 % (stand 1.9.2026)

I de seneste dage har vi sendt en række aftaler ud til borgere, som har udfyldt vores tilmeldingsformular. Vi afventer nu, at disse aftaler bliver underskrevet og returneret.

#### **Har du udfyldt tilmeldingsformularen? Tjek din e-Boks**

Hvis du har udfyldt tilmeldingsformularen inden for de seneste dage, er det vigtigt, at du tjekker din e-Boks. Her kan der ligge en fjernvarmeaftale, som skal underskrives.

Din tilmelding tæller først med i tilmeldingsprocenten, når aftalen er underskrevet og modtaget af os. Det betyder, at selvom du allerede har udfyldt tilmeldingsformularen, er din tilmelding endnu ikke medregnet, hvis aftalen ikke er underskrevet.

Vi har sendt aftaler ud, som samlet set svarer til en tilmeldingsprocent på over 60 %. Derfor er de sidste underskrifter meget vigtige for projektets videre forløb.

Vi opfordrer alle, der har modtaget en aftale, til at gennemgå og underskrive den hurtigst muligt.

Tak for den store opbakning til fjernvarmeprojektet. Vi ser frem til at modtage de sidste og gerne endnu flere underskrifter.

#### **Hvad sker der nu?**

Vi gennemgår nu alle tilmeldinger og vurderer projektets økonomi og grundlag.

Alle tilmeldte boligejere får direkte besked fra os om det videre forløb i løbet af september.

**Du kan stadig nå at tilmelde dig**

Har du endnu ikke udfyldt tilmeldingsformularen, kan du stadig nå det.

Det er fortsat muligt at tilmelde sig til kampagneprisen, indtil vi graver forbi din vej.

Hvis du overvejer fjernvarme, men gerne vil have en tekniker på besøg, inden du træffer din beslutning, er det også fortsat muligt at bestille et teknikerbesøg. Du kan kontakte os enten på tlf. 3529 4135 eller mail projekt@grevefjernvarme.dk

###

                                    Fugleparken

## Status på fjernvarmeprojektet i Fugleparken

Fase 2 etape 2

Fugleparken har opnået en tilmeldingsprocent på 18 %. (stand 1.9.2026)

Det er desværre ikke tilstrækkeligt til, at vi på nuværende tidspunkt kan gennemføre fjernvarmeudbygningen i området.

Vi er derfor i gang med at gennemgå projektet og undersøge mulighederne for, om tilmeldingsfristen kan forlænges, så en eventuel fjernvarmeudbygning i Fugleparken kan gennemføres i forlængelse af udbygningen i Åsager m.v.

Vi forventer at kunne informere nærmere om det videre forløb i løbet af september.

Alle tilmeldte boligejere får direkte besked fra os, så snart der er nyt om projektet.

**Du kan stadig nå at tilmelde dig**

Har du endnu ikke udfyldt tilmeldingsformularen, kan du stadig nå at tilmelde dig.

De ekstra tilmeldinger er vigtige, når vi vurderer mulighederne for at gennemføre projektet i Fugleparken.

Hvis du overvejer fjernvarme, men gerne vil have en tekniker på besøg, inden du træffer din beslutning, er det også fortsat muligt at bestille et teknikerbesøg.

###

                                    Klintegårdsvej, Ahornvej, Karlslundevej, Karlslunde Strandvej, Solkrogen og Parkvej

## **Status på fjernvarmeprojektet på Klintegårdsvej, Ahornvej, Karlslundevej, Karlslunde Strandvej, Solkrogen og Parkvej**

Fase 1 etape 3

Området har opnået en tilmeldingsprocent på 32%.(stand 1.9.2026)

 Det er desværre ikke tilstrækkeligt til, at vi på nuværende tidspunkt kan gennemføre fjernvarmeudbygningen i området.

**Allerede indgåede aftaler**

Allerede indgåede aftaler om fjernvarmelevering i området vil blive annulleret.

De berørte boligejere vil få direkte besked fra os og skal ikke selv foretage sig noget.

**Hvad sker der så?**

Området vil blive annulleret, så der kan udarbejdes et nyt projektforslag. Det nye projektforslag skal behandles og godkendes af kommunen i løbet af 2027, før varmeplanen kan laves om.

 ****
